Gymnasiet HHX Ringkøbing

uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00

Om skolen

Vi kender hinanden

Hvert år afslutter dygtige HHX-studenter deres uddannelse på Gymnasiet HHX Ringkøbing.
Studenterhuen markerer afslutningen på tre år med stor arbejdsomhed i et spændende undervisningsmiljø med engagerede lærere og elever.

År efter år ser vi, at skolen klarer sig rigtig godt i de målinger, der viser, hvordan det går på landets gymnasier. Vi ligger helt i top, både når det gælder de faglige aktiviteter og også når det handler om det sociale – det er vi meget stolte af. Vi er en skole med stort fokus på de faglige præstationer.

Det kan du se ved, at vi gennem årene stabilt har præsteret landets højeste HHX-eksamensgennemsnit. Alt det sker på en skole med en høj grad af nærhed. Her forsvinder den enkelte elev og lærer ikke i mængden – vi kender hinanden. Vil du bruge dit faglige og sociale engagement i et tæt fællesskab, så er Gymnasiet HHX Ringkøbing stedet for dig.

Bliv en del af et godt studiemiljø

På Gymnasiet HHX Ringkøbing har vi et inspirerende og målrettet studiemiljø. Du kan derfor som elev forvente:

  • En organisation der arbejder for at give dig det bedst mulige gymnasieforløb
  • Engagerede undervisere, der skaber spændende undervisning pÃ¥ højt fagligt niveau
  • En Ã¥ben studievejledning, der hjælper dig med dine spørgsmÃ¥l
  • Et gymnasieforløb med kulturelle og sociale elementer
  • Et højt informationsniveau

Her kan du få alle de fag, der passer til det du gerne vil efter dine tre år på gymnasiet. Uanset om du vil læse videre indenfor økonomi, være fysioterapeut, sygeplejerske eller advokat, så kan dine tre år på Gymnasiet HHX Ringkøbing bane vejen for dig.

Dine første tre måneder

Når du starter på gymnasiet, skal du igennem et grundforløb. Grundforløbet varer 10 uger og her får du mulighed for at snuse til fagene på de forskellige studieretninger.

Når du begynder på grundforløbet, behøver du ikke at vide præcis, hvilken uddannelse, du vil gennemføre. Du får god tid til at afklare, hvilken uddannelse og hvilket jobområde du vil vælge.

Grundforløbet er din mulighed for at blive mere afklaret om valget af den studieretning, som vil fylde resten af din gymnasietid.

Høj faglighed i et motiverende studiemiljø

En veluddannet lærerstab sikrer, at vi kan leve op til vores mål: høj faglighed. Lærerne deltager løbende i faglige og pædagogiske efteruddannelseskurser og konferencer.
Desuden evalueres alle vore undervisningsaktiviteter jævnligt for at tilpasse undervisningen til elevernes behov.

Høj faglighed bør gå hånd i hånd med et behageligt og inspirerende miljø. Derfor gør alle skolens medarbejdere deres til, at elever føler sig godt tilpas her. Det gode studiemiljø er i højsædet - det gælder både i fælleslokalerne og ved skrivebordene, hvor hver elev normalt vil få en PC til rådighed.

Elevrådet på Gymnasiet HHX Ringkøbing

  • ElevrÃ¥det er rammen om elevernes demokratiske indflydelse pÃ¥ skolens hverdag, og det vælges en gang om Ã¥ret af de enkelte klasser.
  • ElevrÃ¥det er ogsÃ¥ repræsenteret i skolens (UCRS) bestyrelse.


Elevrådet varetager til enhver tid elevernes ønsker. Vi arbejder for, at Gymnasiet HHX Ringkøbing fortsat kan være et sted, hvor alle elever føler sig trygge, både fysisk og psykisk, at eleverne kan have deres hverdag i et sundt studiemiljø, og at alle elever føler sig retfærdigt behandlet.

Kantinen

Vi har egen kantine, som servicerer elever, kursister, gæster og ansatte på skolen.

I kantinen kan du blandt andet få:

  • Dagens ret
  • Salat
  • Sandwich
  • Morgenbrød, rundstykker m.v.
  • Kaffe, the og diverse drikkevarer
Åbent hus 2025

Åbent hus på UCRS - Kom og oplev vores uddannelser!

Lørdag den 11. Januar kl. 10-14

Besøg Gymnasiet HHX og 10’eren i Ringkøbing. 

Besøg Gymnasiet HHX • Gymnasiet HTX • Erhvervsuddannelser teknisk og merkantil • EUX teknisk & merkantil og 10’eren i Skjern.

Vi glæder os til at præsentere vores mange spændende uddannelser!

Du er inviteret!