Fag og valgfag

Har du et fritidsjob?
Handler du på nettet?
Er du på de sociale medier?
Køber du af og til produkter i fysiske butikker?

Som forbruger er du hver dag i kontakt med mange forskellige virksomheder uden at du nødvendigvis er særlig bevidst om det. Til gengæld er virksomhederne meget bevidste om at påvirke dig som forbruger.

 I faget Afsætning lærer du blandt andet om hvordan virksomheder bedst muligt opfylder kundernes behov og ønsker.

En række forskellige danske og internationale forhold påvirker virksomhederne. Det kan eksempelvis være megatrends som sundheds- og miljøtrenden, love og regler samt konkurrencesituationen. I Afsætning lærer du, hvordan disse forhold påvirker virksomhederne, samt hvordan virksomhederne bedst tilpasser sig disse omverdensforhold.

Jo mere virksomhederne ved om kunderne og konkurrenterne, des bedre kan virksomhederne sælge det rigtige produkt og fastsætte den rigtige pris. Du bliver udstyret med redskaber i faget, som blandt andet gør dig i stand til at komme med forslag til, hvilken reklame en virksomhed bør udarbejde. Hvordan en emballage bør se ud, og hvor virksomhedernes produkter bør sælges.

Når du senere i livet bliver ansat i en virksomhed eller starter din egen virksomhed, vil du kunne anvende fagets kompetencer i en lang række situationer, som eksempelvis salg og markedsføring.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Dansk på handelsgymnasiet adskiller sig fra faget på de andre gymnasiale uddannelser på ét punkt. Vi tilbyder et moderne danskfag; vi tilbyder et danskfag, som har fingeren på pulsen; elevernes puls!

Et af de områder, hvor vi adskiller os, er det materiale, vi arbejder med. På handelsgymnasiet sigter vi i undervisningen mod jeres samtid og fremtid; hvad får I brug for i jeres videre uddannelse og arbejdsliv.

I undervisningen arbejder vi med tre hovedområder: Medier, litteratur og sprog. For alle hovedområderne gælder det, at I skal opnå viden om jeres samtid og fremtid – både gennem nyt og samtidigt materiale og noget ældre. På handelsgymnasiet læser vi fx ikke tekster fra Romantikken ” bare for at gøre det” og fordi ”man skal”. Vi vil vise jer, at, den ellers noget ældre periode kan kaste lys over noget af det, vi møder i vores hverdag. Vidste I fx, at Arlas reklamer for økologiske produkter bygger på den samme tankegang, som man havde i Romantikken?

Vi arbejder i høj grad med nyt og samtidigt materiale, fordi vi vil klæde jer på til at begå jer i livet udenfor skole – både nu og i fremtiden. For eksempel kan man undersøge, hvilke virkemidler diverse nutidige medier anvender i nyhedsformidlingen, eller man kan undersøge, hvilke konsekvenser sociale medier som fx Facebook har for det enkelte menneske.

Naturligvis skal der analyseres og fortolkes meget, og kravene til fx korrekt stavning i stilene bliver ikke mindre. Tværtimod. Vi stiller høje krav, fordi vi ved, det giver dygtige elever, der klarer sig godt – også når de forlader os.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Hvad har Rule Britannia, Beyonce, J.K. Rowling, Orange Is The New Black, Once Upon a Time in Hollywood og Amazon til fælles?

De giver alle et billede af britisk og amerikansk kultur, som er kernen i engelskfaget på HHX. Kultur, samfundsforhold og kommunikation er de væsentligste områder, vi beskæftiger os med. For at forstå kommunikation og kultur er vi nødt til at bruge det engelske sprog som redskab. Uden ordforråd, grammatik og samtaleevner kan vi ikke forstå amerikansk og britisk kultur og samfund, som er meget vigtige i en globaliseret verden.

I undervisningen læser vi tekster. Tekster er ikke bare romaner, noveller og artikler. Tekster er også film, musik, billeder og websites. Vi analyserer materialet, så vi får en forståelse for den kultur og samfundsopfattelse, som ligger bag. Dvs. at vi kan komme bag om det åbenlyse og forstå de grundlæggende elementer i britisk og amerikansk kultur. 

I den daglige undervisning taler og skriver vi engelsk, så vi får nok viden om disse samfund, så vi fx kan få svar på, hvorfor amerikanerne er så konkurrenceprægede og individualistiske. Vi kan også få svar på, hvorfor fodbold er vigtigt i Storbritannien, hvorfor amerikansk tv og musik er populært og hvorfor man taler engelsk i Indien.

På HHX indgår derudover også emner som markedsføring og økonomi i forbindelse med de andre fag.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

I Erhvervsjura skal du lære om de erhvervsrettede love, og hvordan de både skaber muligheder og sætter rammer for den internationale og markedsorienterede virksomhed.

Du skal altså lære at kunne:

• reflektere over både nationale og internationale juridiske problemstillinger for en virksomhed.
• identificere erhvervsretlige problemstillinger gennem forståelse af de juridiske grundprincipper, der gælder i et demokratisk retssamfund.
• inddrage faglig metode i forbindelse med problemstillinger omkring forebyggelse og løsning af retlige konflikter.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

I vil i faget Finansiering få kendskab til Danmarks største børsnoterede virksomheder, bl.a. Carlsberg, Vestas og Pandora. Hvilken rolle og betydning har/havde Jesper "Kasi" Nielsen for virksomheder som Pandora, AG København og Brøndby IF? Gennem aktuelle avisartikler samt hjemmesider følges de store virksomheder. Udviklingen i virksomhedernes aktiekurser analyseres, og I lærer, hvordan man kan vurdere, om en investering er lønsom.

Da de fleste af jer på et tidspunkt køber hus eller lejlighed, skal I have kendskab til forskellige boliglån. I lærer, hvilke fordele og ulemper der er ved at vælge et lån med en lidt højere rente, men hvor renten er den samme samtlige år, i forhold til et lån med lav rente, men hvor renten justeres hvert år.

Vi vil se og analysere et par af TV3's udsendelser "Luksusfælden", så I forhåbentlig aldrig ender i samme situation. I bliver i stand til at beregne og sammenligne samtlige omkostninger ved forskellige lån. Dette skulle gerne forhindre jer i at komme i en ret håbløs situation med hurtige og nemme, men alt for dyre forbrugslån, som kan optages ved hjælp af få klik på nettet.

Når en virksomhed skal ud af investere i fx nye maskiner, så har den brug for at låne penge. I bliver i stand til at vurdere, om det er bedst at leje eller købe maskinen, og hvis valget falder på at købe, så kan I beregne, hvilket lån virksomheden bør vælge.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Hvad kunne få den 40-årige amerikaner Wade Michael Page til at gå ind i et Sikh-tempel og skyde vildt omkring sig i august 2012? Jo, sikher går med turbaner lige som de al-Qaeda-krigere, der med jævne mellemrum dukker op på tv-skærmen og kommer med trusler mod Vesten – og i Pages verden var alle, der går med turban, muslimer, og alle muslimer terrorister, så et angreb på templet var jo egentlig en god gerning…

Men sikher er ikke muslimer, og alle muslimer er ikke terrorister – ligesom alle terrorister ikke er muslimer.

I historie arbejder vi også med nutiden – og prøver at forklare den på baggrund af fortiden fx i forbindelse med et emne som terrorisme. Hvordan har forholdet mellem den vestlige og arabiske været og udviklet sig forud for angrebet mod USA i 2001 – og hvordan kan det være med til at forklare vreden mod Vesten? Og hvad med Vestens reaktion på terrorangrebet – lever den op til vores idealer om demokrati og menneskerettigheder?

Et andet emne kunne være den danske udvandring til bl.a. USA i midten og slutningen af 1800-tallet, der sammenlignes med nutidens indvandring til Danmark og andre vestlige lande. Hvad fik næsten 10 % af den danske befolkning til at rejse om på den anden side af Jorden? Push- og pull-faktorerne er derfor centrale: Hvad var så dårligt i Danmark, at så mange blev ”skubbet” ud – og hvad var så godt i fx USA, at så mange blev ”trukket” dertil? Og hvor forandrede er faktorerne i dag?

Historien gentager sig, men aktørerne skifter; dem vi i dag ser som vores venner, var måske vores fjender for 20 år siden, og omvendt – formålet med historie er at give dig et indblik i den politiske, økonomiske, kulturelle og sociale udvikling i Danmark og verden gennem de seneste ca. 500 år, så du får en større forståelse for din samtid.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Valgfaget Idræt C tager udgangspunkt i praksis. Om det er fodbold, dans, svømning eller en hvilken som helst anden idrætsaktivitet, der tages udgangspunkt i, så vil udgangspunktet for faget altid være kroppen i bevægelse.

Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og inddragelse af teori giver faget dels indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden, dels forståelse for idrættens kulturelle værdier.

Undervisningen foregår primært i ROFI-Centret, men også i svømmehallen og ude i den lokale natur, bl.a. stranden ved Søndervig.

I forbindelse med undervisningen inddrages gæstelærere, fx til at undervise i karate.

Eleverne har mulighed for at deltage i en skitur til Neukirchen i Østrig - den er grundet egenbetaling frivillig.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Deler du personlige data uden at du er klar over det? Ved du hvordan en cookie fungerer og hvordan Facebook eller app’en på din smartphone er bygget op? Disse spørgsmål og mange andre emner behandler vi og arbejder med i undervisningen i informatik C. Faget er obligatorisk i 1.g, hvor du som elev bliver klædt på til at stille kritiske spørgsmål til din egen digitale ageren og får en indsigt i, hvordan din digitale verden rent faktisk fungerer og hvordan du kan gennemskue den. Du kommer også til at arbejde med målgruppeanalyse og innovation inden for teknologi, samt de aspekter Big Data og robotter medfører i vores globale verden og i din individuelle digitaliserede hverdag.

Har du en iværksætter i maven?

Så er dette faget for dig.

Du lærer at udarbejde en konkret forretningsplan for en virksomhedsidé, som du selv har fundet på sammen med din gruppe.

Du kommer til at øve dig i selv at skabe kontakter og skaffe oplysninger samt lave markedsanalyse for at afprøve jeres forretningsidé.

Opfatter du dig selv som kreativ?

Hvornår har du sidst fået en god idé?

Vidste du, at man kan øve sig i at være kreativ og få nye gode idéer?

I faget Innovation arbejdes der på en sjov måde med kreativitet vha. eksempelvis forskellige små lege, der sætter gang i energien og humøret.

Hvilken type er du?

Er du eksempelvis god til at analyse, at organisere, at kommunikere eller til at koordinere?

Du vil i forbindelse med faget Innovation få lavet en lille test for at finde ud af, hvilken teamrolle du bedst udfylder.

På den måde bestræber vi os på at få sammensat de mest optimale grupper.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Vores dagligdag er præget af udviklingen i den globale økonomi. En række fænomener påvirker os kraftigt.

Global opvarmning, Corona-virus, handelskrige, Brexit, politiske beslutninger i USA – alle disse ting påvirker den danske økonomi og kræver beslutninger og handlinger fra vore politikere og os.

I international økonomi undersøger vi globale og nationale forhold med fokus på relevante nutidige problemstillinger, så man får en forståelse for vores position i en global økonomi.

Dagligt er mediebilledet præget af begivenheder, som har stor relevans for faget. Disse inddrages konsekvent i undervisningen, så den opleves som virkelighedsnær og vedkommende.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

I Kulturforståelse lærer du om fremmede kulturer.

Hvad kendetegner disse kulturer, og hvad skal man være opmærksom på, når man skal forhandle med forretningsfolk fra f.eks. Kina eller USA?

Du lærer også om den danske kultur og den danske identitet. Hvad vil det sige at være dansker? Hvilke værdier og normer har vi? Hvad sker der, når vi møder mennesker med en helt anden kultur?

I undervisningen læser vi tekster, ser dokumentarer og film, foretager undersøgelser og laver forskellige typer af præsentationer.

Eksempler på emner i Kulturforståelse:

Kulturteori

• kulturbegreber og kulturelle udtryk
• landebeskrivelser med de enkelte landes kulturelle særpræg
• kommunikation og kropssprog.

Kulturmøde

• mødet mellem ung og voksen
• ungdomskultur og de sociale mediers betydning for unges identitet

Ikke-vestlig kultur

• merkantil kultur, normer, værdier og andre kulturelle særpræg i f.eks. Kina

Integration af udlændinge

• uskrevne regler
• hvordan er det for udlændinge at arbejde i Danmark

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

”Doing business without advertising
is like winking at a girl in the dark.
You know what you are doing,
but nobody else does.”

- Steuart Henderson Britt

Hver dag bliver du udsat for mere end 3.000 marketingbudskaber, om end det er på de sociale medier, i radioen, i tv´et eller ved busstoppestedet. Vi lever i en overkommunikeret verden, hvor det for virksomhederne gælder om at indtage en plads i forbrugernes bevidsthed for enten at plante et budskab eller skabe et salg.

I faget markedskommunikation arbejder vi bl.a. med, hvordan virksomheder igennem reklamepsykologiske virkemidler "snyder” vores hjerner og dermed manipulerer os forbrugere til at foretage et køb eller ændre adfærd. Du lærer, hvordan virksomheder anvender oplevelsesøkonomi og herunder bruger sanserne som et strategisk tiltag for at brande sig på lyd eller duft.

Markedskommunikation indebærer et kreativt element i at opbygge egne reklamer samt at analysere virksomhedernes kommunikation.    

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Du kender helt sikkert til matematik fra folkeskolen, hvor faget er meget anvendelsesorienteret og kræver en vis form for logisk tænkning. Måske har du arbejdet praktisk med mange matematiske emner.

På HHX er faget stadig anvendelsesorienteret, dvs. at der tages udgangspunkt i virkelighedsnære matematiske situationer. På den måde hives virkeligheden ind i de matematiske emner. Eksempelvis arbejder vi med rentesregning og økonomi i form af forskellige funktionstyper. Men samtidig tager faget en mere teoretisk drejning, og der lægges meget mere vægt på algebra (bogstaveregning), formler og matematiksprog end der gør i folkeskolen.

Vi bruger naturligvis elektroniske hjælpemidler, f.eks. GeoGebra og Excel, til at understøtte undervisningen og som en del af læringen. Det er dog vigtigt, at brugen af it-redskaber i matematikundervisningen ikke blot bliver en ”black box”, hvor vi bare sætter nogle tal ind i, men i stedet skal it bruges som et supplement til læringen, så man kan tjekke sine udregninger og eventuelt få visualiseret sine beregningerne i form af grafer.

I faget er der noget kernestof, som på alle områder er kendt fra folkeskolen - beskrivende statistik, funktionslære og rentesregning, men på gymnasiet arbejdes der generelt mere med bogstaver, bevis og formler til at understøtte enhver situation. På B-niveau kommer vi bredt omkring mange nye emner inden for funktioner og udvidet statistik.

Alle på HHX skal som minimum have Matematik på B-niveau, men har man 3 fremmedsprog behøver man kun at have Matematik på C-niveau.

På Gymnasiet HHX Ringkøbing kan man vælge matematik på A-niveau i 3. g og så får man lov til at arbejde med trigonometri igen, hvilket man ellers ikke arbejder med på C og B-niveau.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Medierne er en del af vores hverdag og alle moderne mennesker bruger i dag en stor del af deres vågne tid i selskab med Netflix, Facebook, Google eller Youtube. Tænk bare på, hvor mange serier og Youtube-videoer du ser på computeren eller telefonen - og tænk på X-faktor, som løber over skærmen fredag aften, hvor du måske samles med familien i sofaen til en times tv-hygge.

Tænk også på alle de film du ser, både i skolen og i fritiden. Det kan være du er blevet fanget af en dokumentarfilm om økonomisk kriminalitet på DR-tv - eller, at du i lang tid har gået og ventet på den nyeste Star Wars-film i biografen. At du kan nikke genkendende til de forskellige medieplatforme som førnævnt, og at du kan nikke genkendende til at være optaget af en tv-serie eller en bestemt film - jamen så ved du allerede en masse om mediefag. Faktisk bedriver du ’mediefag’ hver dag.

Mediefag i gymnasiet handler om at dykke ned i især levende billeder (film, tv-serier, musikvideoer osv.) og nørde med analyse og forståelse af de udtryk og de budskaber, som de forskellige medier og produktioner har på sinde. Mediefag giver dig et ordforråd, en analytisk værktøjskasse og en viden til, at kunne tale fagligt om bl.a. film, medieplatforme og andre medieprodukter.

Samtidig får du også mulighed for selv, at lære at producere film og andre relevante medieprodukter, hvor du arbejder kreativt og praktisk med filmmediet. Det vil sige, at du både skal skrive manuskripter, lave moodboards, filme, redigere og klippe. Du skal også være skuespiller, instruktør og lydmand - så du lærer om, hvilken betydning de forskellige funktioner har i en medieproduktion.

Mediefag er derfor et anderledes og spændende kreativt valgfag, som kombinerer teori og praksis - hvor du får lov til at begrave fingrene dybt nede i medie-materien.

Psykologi bruges i mange forskellige - også faglige - sammenhænge til forståelse af mennesket, dets udvikling (både universelt og under nærmere definerede livsomstændigheder).

Derfor giver psykologi eleverne mulighed for at udvikle forståelse og respekt for menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer, hvilket forbedrer elevernes kompetence i forhold til at navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Hvad kan vi bruge samfundsfag til?

I samfundsfag finder vi ikke facit, men vi lærer at dygtiggøre os i debatter og se samfundet fra flere forskellige vinkler. Hvordan påvirker den teknologiske udvikling den kultur, du vokser op i? Hvad betyder det for dig, at du kan kommunikere med verden omkring dig og hvilke konsekvenser har det for de uddannelsesmæssige valg, du kommer til at tage? Hvilket job er der til dig, når robotterne kommer?

Vi afdækker, hvad politikerne egentlig siger og ikke siger, når de fremfører deres politiske ambitioner. Vi spørger, hvilke konsekvenser det har, når politikerne kommunikerer deres synspunkter ud via SoMe.

Samfundsfag er med andre ord, der du får forståelsen af dine muligheder, rettigheder og pligter i et demokrati præget af alverdens dramatiske begivenheder og det politiske spil.

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Spansk tales til dagligt af knap 500 millioner mennesker i verden, hvilket gør det til det næstmest udbredte modersmål efter kinesisk. Globaliseringen medfører, at mennesker og kulturer mødes på kryds og tværs. I USA er den spanske befolkning f.eks. vokset så eksplosivt, at virksomheder og offentlige institutioner nu kommunikerer på både engelsk og spansk. Der er derfor i fremtiden behov for mennesker, der kender til og behersker spansk sprog og kultur på højt niveau. 

Det spanske sprog giver samtidig adgang til en mangfoldig verden af forskellige kultur- og livsformer: Fra den skærende kontrast mellem de pulserende metropoler - Madrid, Barcelona og Valencia - på den ene side og traditionelle landsbysamfund i provinserne på den anden, til de komplekse blandingskulturer man støder på i Latinamerika som resultatet af den europæiske kolonisering af kontinentet.

Målet med undervisningen er at give dig evnen til at kommunikere. I første omgang vil der derfor være fokus på, hvordan man bruger sproget i praksis - du lærer med andre ord at kunne begå dig på spansk i hverdagen. Derudover vil du i arbejdet med forskellige tekster og medier lære om forskellige spanske samfunds- og erhvervsforhold i et naturligt samspil med handelsgymnasiets øvrige fag. 

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Faget beskæftiger sig med kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i tysksprogede lande og områder. Du får derfor viden om tysk kultur, det tyske samfund og tyske virksomheder.

Vi arbejder med forskellige teksttyper og ser relevante film og dokumentarprogrammer, som giver et godt indblik i det tyske samfund. Tekstforståelse, lytteforståelse og ordforråd er i fokus.

Du lærer desuden at udtrykke dig mundtligt og skriftligt på tysk. Der er fokus på de kommunikative kompetencer, så det er vigtigere at få talt tysk, end at grammatikken er fuldstændig korrekt.

Undervisningen deles op i emnekredse, og det kunne være følgende:

• Urlaub und Tourismus - f.eks. tyskernes rejsevaner, Tyskland som ferieland, tyske turister i Danmark.
• Jungsein - f.eks. uddannelse, ungdomskultur, identitet
• Deutsche Unternehmen - f.eks. Adidas, Puma, VW, BMW, Paulaner Brauerei, Siemens
• Die 50’er Jahre in der Bundesrepublik - f.eks. Wirtschaftswunder, serien Ku’damm 56
• Die DDR und die Stasi - f.eks filmen "Das Leben der Anderen"
• Ausländer und Integration - f.eks. filmen Almanya
• Klimawandel - tekster eller dokumentarprogrammer om klimaforandringer

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.

Virksomhedsøkonomi er et vigtigt fag på HHX-uddannelsen, da det også eksisterer som fag på videregående økonomiske uddannelser. Det vil sige, at det, som man lærer i faget Virksomhedsøkonomi på handelsgymnasiet, danner grundlag for de økonomiske fag på fx handelshøjskoler og universiteter.

Virksomhedsøkonomi handler, som navnet antyder, om virksomheder.

Hvad er en virksomhed?

• Producerer Kvickly selv alle sine varer (f.eks. mælk), eller indkøbes varerne hos leverandører?

Hvem ejer virksomhederne?

• Hvem ejer egentlig Vestas? Hvem ejer egentlig Lego? osv…..

Hvordan tjener en virksomhed penge?

• Hvorfor klarer nogle virksomheder sig godt igennem krisen, mens andre virksomheder går konkurs?

Hvordan motiverer lederne af virksomhederne deres medarbejdere?

• Arbejder medarbejdere mere effektivt, hvis de får mere i løn? Får man gladere (og mere effektive medarbejder), hvis virksomheden giver medarbejderne gratis frokost?

Hvordan opstiller man regnskaber, og hvordan læser man et regnskab?

• Hvilke informationer kan man læse af f.eks. Mærsks regnskaber?

Hvilke varer har virksomheden på lager? Hvor meget ligger på lager? Hvor køber virksomheden sine råvarer?

• Hvordan er det muligt, at man kan designe sig egen bærbare PC på Dell’s hjemmeside og allerede få den leveret efter 7-8 dage?
• Hvorfor er der meget lang leveringstid på nogle varer, mens andre kan leveres med få dages varsel?

Hvis du vil vide mere om faget, kan du læse mere i Undervisningsministeriets læreplaner her.