Kvalitet
De overordnede beskrivelser af mission, vision, værdier og skolens kvalitetssystem findes på siden for UCRS kvalitet.
Elev[-]trivsels[-]undersøgelse
Hvert år gennemføres elevtrivselsundersøgelse på Gymnasiet Skjern. Der kigges blandt andet på:
-
elevernes egen indsats i undervisningen
-
lærernes engagement i undervisningen
-
skolens vedligeholdelse og udseende
-
sammenhæng mellem fagene i uddannelsen
-
skolens vedligeholdelse og rengøring
Dette er blot nogle af kategorierne i undersøgelsen, der også beskæftiger sig med bl.a. brugen af IT, fravær og fremtidsplaner.
Â
Folketinget har med lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (lov nr. 414 af 6. juni 2002) bestemt, at det skal være mulig for DIG som bruger at se, hvad hver enkelt uddannelsesinstitution står for, hvilke kvalitetsovervejelser institutionen har gjort sig, hvilke karakterresultater skolens elever har opnået m.m.
Koordineret skriftlighed
Læs mere om elevernes studieforberedende skrivekompetencer.
Fraværstal
Gennesnit for alle elever på Gymnasiet HTX Skjern
Skoleåret 2017/2018
Fysisk fravær: 7,7%
Skriftligfravær: *
Gennesnit for alle elever på Gymnasiet HXX Skjern
Skoleåret 2017/2018
Fysisk fravær: 7,2%
Skriftligfravær: *
Â
*Det har ikke været muligt at opgøre status over elevernes afleveringer i skoleåret 2017/2018, da der ikke har været adgang til et system, og der har været tvivl om regelsættet.
Tallene vil være tilgængelige for skoleåret 2018/2019.
Reglementer
Se de overordnede studie- og ordensregler for UCRS her.
Forsikrings[-]dækning af elever
UCRS, herunder Gymnasiet Skjern, kan som selvejende statsinstitution ikke tegne forsikringer, der dækker elever.
VI ANBEFALER PÅ DET KRAFTIGSTE, AT DU ALTID SELV ER DÆKKET AF EN HELTIDS ULYKKESFORSIKRING OG EN ANSVARSFORSIKRING.
Er du det, opstår der aldrig tvivl om, hvorvidt du er dækket i tilfælde af, at du kommer til skade, eller du kommer til at forårsage skade på andre eller på udstyr, bygninger m.v. under dit skoleophold.
Juraen omkring forsikringsforholdene for dit ophold på Gymnasiet Skjern er yderst kompliceret.
Afklar med dine forældre, om du er dækket af disse forsikringer eller henvend dig til et forsikringsselskab.
Karakterer og gennemførsel HTX
Herunder finder du et link til Undervisningsministeriets statistikoplysninger vedrørende de enkelte tekniske gymnasier. For at se oplysninger for Gymnasiet HTX Skjern vælges denne skole på listen:
Link til Undervisningsministeriets statistikoplysninger
Â
Nedenstående linksamling fører direkte til statistikoplysninger for Gymnasiet HTX Skjern:
Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2016
Karakterer på fag fordelt på udvalgte på fag og evalueringsformer for studenter 2016
Gymnasiekarakter for fagniveau A for studenter 2016
Elevtal og fuldførelsesprocenter fordelt på gymnasial uddannelse
Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på til-uddannelse
Â
Mål og indsats[-]områder Gymnasiet Skjern
Kompetenceskole -Â uddannelse
At være en kompetenceudviklende skole indebærer, at uddannelsessøgende er i centrum. For at vi kan uddanne til et vidensamfund, kræves tilrettelæggelsesformer, som både er helheds- og kontekstorienterede og aktivitets- og færdighedsorienterede, og hvor den pædagogiske tilrettelæggelse understøtter elevens selvstændighed og medansvar for egen læring med fokus på udvikling af såvel faglige kompetencer som kognitive, sproglige, teknologiske og personlige kompetencer.
Kompetenceskole - samfundet (dannelse)Â
Som den kompetenceudviklende skole skal vi i forhold til samfundet være et kraftcenter i uddannelse. Regeringens målsætning er, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Gymnasiet Skjern skal sikre, at de uddannelsessøgende erhverver sig de kvalifikationer og kompetencer, som bidrager hertil.
Gymnasiet Skjern - Værdier
Værdier afspejles i holdninger og handlinger! Der skal med andre ord være sammenfald mellem skrevne værdier, udviste holdninger og udførte handlinger - ellers er vi ikke troværdige. Værdierne skal ligge til grund for vores handlinger på alle niveauer. Herved vil vores interessenter opleve, at de værdier, vi gerne vil være kendt for, også har gyldighed i den virkelige verden.
Kompetence
Formidling af Gymnasiet Skjerns kerneydelse (uddannelse og dannelse) varetages altid på en kompetent måde overfor vores elever. Vores arbejde og vores beslutninger er præget af professionalisme. Derfor lægger vi vægt på analyse, planlægning og erfaringsopsamling - og altid med målet for øje. At vi er kompetente ses også i måden, vi håndterer uventede situationer på. Vores samarbejde er præget af en gensidig respekt for hinandens arbejdsopgaver i erkendelse af, at vi alle er lige vigtige for helheden i vores ydelser. Vi udviser faglighed på et højt niveau i forhold til stillede arbejdsopgaver. Løsninger fremkommer i et konstruktivt og kreativt samarbejde. For at være kompetente i tiden og til tiden, lægger vi vægt på en alsidig udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer, der lever op til de til enhver tid gældende krav fra omverdenen. Vi sikrer, at viden og erfaring i organisationen bliver en fællesmængde for alle medarbejdere, og at viden og erfaring kommunikeres på en let tilgængelig måde.
Engagerede
Engagement er drivkraften i forhold til ønsket om vækst og en stadig forbedring af kvaliteten. Vi forpligter os hermed til at være innovative i forhold til arbejdsopgaver i afdelingen. Vores engagement gør, at vi udviser ægte interesse for løsninger af opgaver. Innovation medfører et forpligtende og udviklende samarbejde og i nødvendigt omfang inddragelse af intern eller ekstern viden og erfaring til løsning af arbejdsopgaverne. Vi lærer og inspireres af hinanden. Vi følger med i udviklingen inden for vores fag. At udvise engagement er også at løse arbejdsopgaver til tiden - og gøre løsningen tilgængelig for kolleger. Gymnasiet Skjerns kerneydelse (uddannelse og dannelse) formidles af mennesker til mennesker, hvilket indebærer et udviklende, medmenneskeligt engagement afdelingens medarbejdere imellem og i forhold til afdelingens elever. Vores engagement skaber god kemi og styrker vores samarbejde. Vores engagement understøttes af gode fysiske rammer, "rette mand på rette plads", og af, at vi har kompetencerne i orden.
TroværdigeÂ
Troværdighed i forhold til Gymnasiet Skjerns kerneydelse er det grundlag, afdelingens fremtid bygger på. Vores hverdag er præget af en tydelig sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Der er konsekvens i vores handlinger, og vi viser respekt for trufne beslutninger ud fra viden om grundlaget for disse beslutninger. Vores profil er klar, og vi signalerer alle de samme værdier. Vi foregår selv med det gode eksempel, når vi ønsker en bestemt adfærd hos andre. Troværdighed over for kolleger og elever betyder, at vi udviser respekt og ansvarlighed og altid er parate til at hjælpe, samt at vi følger en sag til dørs på en sober og kompetent måde. Kompetent planlægning af arbejdsopgaver og elevtilbud er grundlaget for at løse opgaver med engagement og troværdighed.
Tilgængelige og opsøgendeÂ
Vores tilgængelighed er tovejs. Vi udviser åbenhed og modtagelighed, og er opsøgende og udadvendte i afdelingens interesse. At vi er åbne betyder at vi som Gymnasiet Skjern altid servicerer interessenter og kolleger med fleksibilitet, højt serviceniveau og gensidig respekt for øje. Internt afspejler åbenheden sig i løsninger af opgaver. Der er kort vej fra ønske om information, til at denne information er tilgængelig. Vi ved altid hvem, der besidder de rette kompetencer til løsning af en opgave. Eksternt betyder åbenhed, at vores kommunikation er tilrettelagt således, at det er let for eksterne interessenter at finde de ønskede oplysninger.
Gymnasiet Skjern - målsætning
Gymnasiet Skjern skal yde en fremtidssikret undervisning af høj kvalitet, meget fleksibelt tilrettelagt og kendetegnet ved både dybde og bredde i de enkelte fag. Vi skal være særligt kendte og anerkendte for, at vores undervisning er baseret på eksakt viden videregivet i uddannelse og dannelse. Medarbejderne på Gymnasiet Skjern skal være i besiddelse af nøglekompetencer til realisering af vores målsætning.
Indsatsområder 2015-2016
Skolen arbejder bl.a. med en opfølgningsplan omkring overgangsfrekvens til videregående uddannelser.
2012-2015
Indsatsområderne skal ses i sammenhæng med undervisningsmiljøvurderingen.
I 2012-2015 arbejdes der med følgende områder:
Socialt miljø
- Fokus på hvad fravær gør ved det sociale miljø, specielt i forhold til gruppearbejde
Organisering
- Lærerne skal blive bedre til at koordinere afleveringer
- Fronter forbedres
Æstetisk miljø
- fællesarealerne moderniseres
- elevrådet inddrages i forbedring af klasselokalerne
Fysisk miljø
- Fællesarealerne opbygges med fokus på gruppearbejde
Studieplaner Gymnasiet HHX Skjern
Studieplaner HHX23 - grundforløb 2023/24
Her er studieplaner for HHX23 - grundforløb
Studieplaner HHX23 studieretningsklasser 23/24
Her er studieplaner for HHX23 studieretningsklasser 23/24
Studieplaner HHX22 - 2023/24
Her er studieplaner for HHX22 - 2023/24
Studieplaner HHX21 - 2023/24
Her er studieplaner for HHX21 - 2023/24
Studieplaner Valgfag - 2022-23
Her er studieplaner for Valgfag - 2022-23
Studieplaner Gymnasiet HTX Skjern
Studieplaner HTX23 - grundforløb - 2023/24
Her er studieplaner for HTX23 - grundforløb - 2023/24
Studieplaner HTX23 studeiretningsklasse
Her er studieplaner for HTX23 studeiretningsklasse
Studieplaner HTX22 - 2023/24
Her er studieplaner for HTX22 - 2023/24
Studieplaner HTX21 - 2023/24
Her er studieplaner for HTX21 - 2023/24
Studieplaner Valgfag - 2023/24
Her er studieplaner for Valgfag - 2023/24